Hvordan ønsker Ret til at dø, at lovgivningen ændres?
| Hvem kan hjælpes: For at en patient kan modtage frivillig livsafsluttende behandling, skal følgende krav være opfyldt. | Hvem kan ikke hjælpes: Nedenstående forhold giver ikke i sig selv grund til at få hjælp med en livsafslutning. |
|---|---|
| Patienten har tilføjet sit ønske om livsafsluttende behandling i sit behandlingstestamente. | Utilstrækkelig økonomi. (For eksempel manglende økonomiske midler til at varetage sin sygdom). |
| Patienten er myndig og er på tidspunktet, hvor den frivillige livsafsluttende behandling finder sted, beslutningsdygtig. (At være beslutningsdygtig betyder, at patienten er til stede i forhold til tid, sted og egne data). | Livstræthed. (Det er ikke nok, at man blot er opgivende og træt af livet). |
| Patienten forstår sin sygdom og kan forklare den til en anden. | Manglende omsorg. (Manglende omsorg kan for eksempel være manglende sengepladser på den behandlende afdeling). |
| Patienten forstår konsekvensen af sit ønske. | Manglende pladser på hospice. |
| Initiativet må aldrig komme fra den behandlendes side. Ønsket kommer fra patienten selv og lægen er overbevist om, at ønsket er udtrykkeligt, vedvarende og gentaget. | Afslag på bevilling fra kommunen. |
| Patientens lidelse er uhelbredelig, og patienten vurderer efter et længerevarende behandlingsforløb, at lidelsen er ubærlig og nyttesløs. | Skiftende plejepersonale. |
| Alle behandlingsmuligheder er udtømt. | Patienter med demens, som er nået til et punkt, hvor de ikke er beslutningsdygtige. |
| Patienten har været under et længerevarende behandlingsforløb. Drejer det sig om en patient med en uhelbredelig psykiatrisk sygdom, skal patienten have været i behandling hos minimum to uafhængige psykiatere i minimum to år, fra patienten initierer en livsafslutning. | Locked-in-syndrom, fordi de ikke kan tilkendegive deres ønske. (Locked-in-syndrom er en sygdom, hvor kroppen er fuldstændig lammet. Kun øjenmusklerne kan bevæge sig). |
| Patienten skal have samtaler med to uafhængige læger, hvoraf mindst én samtale er uden pårørende til stede for at sikre, at det alene er patientens ønske og ikke er et pres fra de pårørende. | Personer i koma – her er der for nogen mulighed for at få palliativ sedering, hvor der stoppes for livsforlængende behandling. (Palliativ sedering er stærk bedøvelse til uhelbredelig syge og lidende patienter, så de sover ind i døden i en kontrolleret tilstand af bevidstløshed). |
Procedure:
- Der skal være lavet en Viljeserklæring, som bliver en del af behandlingstestamentet og som til enhver tid kan laves om.
- Man henvender sig til sin behandlende læge (hvis denne læge har gennemgået efteruddannelsen og gerne vil, kan denne godt være den udførende læge) – og konstaterer, at man ikke kan eller vil leve længere med en eller flere af ovenstående begrundelser.
- Behandlende læge skal tjekke, at alle behandlingsmuligheder er udtømte.
- Hvis behandlende læge ikke vil, har samvittighedsbesvær eller ikke har gennemgået efteruddannelse, skal lægen straks henvise til DESK (Dansk Eutanasi Støtte og Konsultation), der er et uddannelses- og støtteorgan til sundhedspersonale, som skal oprettes under Sundhedsministeriet.
- Pårørende/familie skal involveres.
- Dette sker over flere samtaler.
- Har familien brug for ekstra støtte, kan pårørende få samtaler uden patienten.
- Dette sker ved, at de taler med den udførende læge, som er uddannet i at tale med pårørende.
- De pårørende kan ikke under nogen omstændigheder omstøde patientens ønske.
- Flere samtaler med behandlende læge, hvor følgende krav er gældende:
- Ønsket om livsafslutning er udtrykkeligt, gentagende og vedvarende
- Alle samtaler skal dokumenteres
- Minimum én samtale uden pårørende
- Patienten skal tale med en second opinion læge, som ikke må kende patienten og den første læge på forhånd.
- En second opinion læge skal have minimum to samtaler med patienten, hvoraf den ene skal være uden pårørende. De pårørende kan også her ønske at tale med second opinion lægen uden patienten.
- Alle samtaler skal dokumenteres.
- Second opinion læge skal bekræfte, at udførende læge har overholdt proceduren, og at ønsket er velbekræftet.
- Den frivillige livsafslutning skal som udgangspunkt foregå i eget hjem.
- Der nedsættes en statslig kontrol- og evalueringskomité, hvortil alle tilfælde af aktiv dødshjælp indberettes. Komitéen skal sikre sig, at reglerne overholdes og indsamle erfaringer til brug ved eventuelle senere lovændringer. Kontrolnævnet skal ligge under Sundhedsministeriet.
Metode:
- Udførende læge og et andet frivilligt sundhedsfagligt personale skal være til stede under hele forløbet.
- Som udgangspunkt skal det ske via drop, som patienten selv åbner. Inden droppet åbnes af patienten, skal der tjekkes den sidste gang for beslutningsdygtigheden, og at patienten stadig ønsker livsafslutningen (se længere oppe).
- Er patienten ikke fysisk i stand til at åbne droppet selv, er det udførende læge, der åbner droppet. Det må aldrig være de pårørende.
- Lægen yder støtte til de tilstedeværende pårørende.
- Lægen skal sikre sig, at alt materiale er indsamlet til kontrolnævnet.
- Familien sørger for det praktiske bagefter.